Om DKF

En forening for alle som arbejder med kraner
Dansk Kran Forening henvender sig til alle virksomheder og fagfolk, der arbejder med kraner – uanset hvilken slags kran der er tale om. Det gælder også løftegrej eller serviceydelser i forbindelse med kranarbejdet.

Og i modsætning til traditionelle brancheorganisationer er Dansk Kran Forening for både brugere, udlejere og leverandører – samt andre interessenter.

En uafhængig forening
Dansk Kran Forening er en uafhængig forening, som alene fokuserer på emner, som har interesse og betydning for kranfolk.
Dansk Kran Forening blander sig derfor ikke i hvilke organisatoriske tilhørsforhold medlemsvirksomhederne i øvrigt vælger at være en del af.
Så uanset om man er medlem af ITD, DTV, Dansk Byggeri, DI etc. kan man mødes i Dansk Kran Forening.

En forening der yder service til medlemmerne
I Dansk Kran Foreningen er der en del medlemmer, som ønsker at arbejde i ERFA grupper med bl.a. uddannelse, løftegrej, 10 årseftersyn og sikkerhed. Der er også medlemmer der har ansvar for kontakt til myndigheder, men det er absolut frivilligt om du ønsker at deltage aktivt i udvalgsarbejdet.
Som medlem af Dansk Kran Forening vil du derfor ikke komme ud for at skulle deltage i udvalgsarbejde med mindre du selv ønsker det.
I Dansk Kran Forening har vi ansat en konsulent, som tager sig af alle de praktiske ting og som alle medlemmerne kan henvende sig til med spørgsmål.

Velkommen til Dansk Kran Forening @ Dansk Kran Forening © Alle rettigheder forbeholdes.2017

Powered by Templatation