Fokus på vejning af mobilkraner
24 sep

Fokus på vejning af mobilkraner

Der har gennem den seneste tid været en del fokus på mobilkranernes vægt og i de løbende kontroller som politiet gennemfører vejes kranerne nu med et nyt vejeudstyr som politiet har indkøbt.
Tidligere blev mobilkranerne vejet på brovægte hvor hele kranen blev placeret på vægten.

Det nye måleudstyr gør det imidlertid muligt at beregne kranens vægt ved at veje de enkelte aksler på mobilkranen hver for sig, hvilket er en helt anden metode at veje kranerne på.
At mobilkranerne vægtmæssigt skal overholde gældende krav i lovgivningen står naturligvis ikke til diskussion, men der har været tilfælde ved kontroller, hvor der er opstået diskussion om hvorvidt man nu også har fået beregnet mobilkranens vægt helt korrekt – om den rigtige metode for beregning af mobilkranens er blevet fulgt helt efter foreskrifterne.

Liebherr har udarbejdet en vejledning til hvordan man beregner kranernes vægt korrekt med den nye vejemetode og det samme har Grove.
Download vejledningerne i hvordan man beregner mobilkranens vægt korrekt med den nu anvendte vejemetode.

Download vejledningen fra Liebherr >>
Download vejledningen fra Grove >>

Skulle der være medlemmer som har spørgsmål angående verserende sager eller om vejningen af mobilkranerne er man velkommen til at kontakte Formand for Kranforeningen Fin Vandborg (Mail: fin@krangaarden.dk – Mob: +45 97 42 45 00) eller bestyrelsesmedlem Kristian Holst (Mail: kristian.holst@liebherr.com – Mob: +45 75 79 03 21).

Kommentarer (Ingen kommentarer )

Der endnu ingen kommentarer.

Velkommen til Dansk Kran Forening @ Dansk Kran Forening © Alle rettigheder forbeholdes.2024

Powered by Templatation