2 jan

Generalforsamling med Brexit på dagsordenen

Dansk Kran Forening afholder generalforsamling onsdag den 30. januar. Dagsordenen indeholder selvfølgelig gennemgang af økonomi, valg til bestyrelse mv. men det vil også være en god anledning for deltagerne til at få en orientering fra formand Fin Vandborg (BMS) om de aktiviteter som foreningen har gennemført i 2018 samt alle de sager som er taget op med myndighederne i året. Ud over det vil formanden fortælle om foreningens mål og visioner for 2019. Her er der både en stor Sikkerhedskonference på dagsordenen samt udvikling af uddannelser.

I forbindelse med generalforsamlingen er der lavet et program for hele dagen.

Det starter med en fælles netværksfrokost kl.: 11:30 som følges op af selve generalforsamlingen som starter kl.: 13:00.

Brexit – den vanskelige skilsmisse

Efter generalforsamlingen (ca. Kl 15:00) har foreningen sat et indslag om Brexit på dagsordenen. Den 30. januar står vi måske allerede med konkret udsigt til en “hard Brexit” og foreningen har engageret Lykke Friis, udenrigs korrespondent, tidligere minister, folketingsmedlem, prorektor ved Københavns Universitet mv.. til at fortælle om Brexit og alle de konsekvenser det kan have for os. 

Generalforsamlingen afholdes:

Onsdag den 30. januar 2019

Kl.: 11:30 Netværksfrokost

Kl.: 13:00 Generalforsamling

Kl.: 15:00 Dagsorden Brexit

Fjeldsted Skov Kro

Store Landevej 92

5592 Ejby

Gå ind på 

www.dkf-event.dk

Og se hele programmet – og tilmeld dig

Offentliggjort i: Medlemsnyhed

Kommentarer (Ingen kommentarer )

Der endnu ingen kommentarer.

Velkommen til Dansk Kran Forening @ Dansk Kran Forening © Alle rettigheder forbeholdes.2019

Powered by Templatation