KranDok åbner nyt kontor i Fredericia
14 dec

KranDok åbner nyt kontor i Fredericia

Siden starten for godt halvandet år siden er det gået rigtig godt fremad for Kurt Povlsens firma KranDok

Som navnet antyder har KranDok stærkt fokus på den omfattende dokumentation som i dag er et ufravigeligt krav i forbindelse med udførelse af kran- og løfteopgaver.

Lidt mere præcist tilbyder KranDok serviceydelser som strækker sig fra planlægning til gennemføring af kran- og løfteopgaver – af enhver størrelse. Herunder vurderes hvilke kraner der skal bruges til en opgave og hvordan opstillingen skal tilrettelægges alt sammen pakket ind i tidsplaner, dokumentation, tegninger, tilladelser og budgetter.

Og KranDok har taget den nyeste teknologi i anvendelse i forbindelse med opgaverne med Cad Cam tegneprogrammer og software som gør at opgaverne kan præsenteres på en meget præcis og overskuelig måde.

Allerede tidligt i virksomhedens opstart investerede KranDok i droner, uddannelse og tilladelse til at bruge dem. Med dronen kan KranDok nu opmåle byggepladser og inspicere ethvert område som tidligere var svært tilgængeligt. Det kan være inspektion af anhugnings muligheder på en skorsten, et tankanlæg, inspektion af en tagkonstruktion eller overblik og tegning over et arbejdsområde hvor pladsen er trang f.eks i et byområde eller på et raffinaderi.

Kundegruppen tæller i dag en bred vifte af entreprenør-, bygge- og konstruktionsvirksomheder samt også et antal ingeniørvirksomheder som gerne vil have suppleret egne beregninger med specialistviden og dokumentation fra en rigtig kranfagmand.

Fra en start i hovedstadsområdet har KranDok fået stadigt mere arbejde på Fyn og i Jylland og fra 01. januar 2021 åbner KranDok derfor et kontor i Fredericia med Kurt Povlsens søn Nikolaj Povlsen som partner ved roret. (Foto)

Se mere om KranDok på:   www.KranDok.dk

Offentliggjort i: Medlemsnyhed

Kommentarer (Ingen kommentarer )

Der endnu ingen kommentarer.

Velkommen til Dansk Kran Forening @ Dansk Kran Forening © Alle rettigheder forbeholdes.2023

Powered by Templatation