
– status fra Dansk Kran Forening
Dansk Kran Forening følger meget nøje udviklingen i krisen omkring Coronavirus’en.
Situationen betyder at vi har stoppet de planlagte fælles arrangementer – indtil videre en studietur til Gunnebo i maj ligesom vi også vil afvente situationen med en tur til Liebherr Maritime Kraner i Rostock til september.
Men vi arbejder fortsat videre.
Info om uddannelse på hjemmesiden
Vi er i fuld gang med at udvide vores hjemmeside her med et overblik over alle de mange uddannelser der findes inden for vores branche.
Hvis du går en tur op på siden og kigger under punktet uddannelse kan du se hvor langt vi er kommet indtil nu.
Snart kommer også en beskrivelse af hvad foreningens medlemmer kan tilbyde inden for anhugning.
Brug netværket og få inspiration til hvordan I kommer igennem Coronakrisen:
Alle tilbagemeldinger fra medlemmerne lyder på, at de tager myndighedernes anvisninger meget alvorligt – med fuld opbakning og efterlevelse.
Alle arbejder på hvordan forretningen tilpasses til situationen med at følge myndighedernes anvisninger, tage hensyn til medarbejdere og medborgere – men selvfølgelig også med en masse fokus på hvordan man under disse vanskelige vilkår får forretningen igennem krisen, så vi er klar igen når det (engang) er overstået.
I alle de tilbagemeldinger vi har fået arbejder medlemmerne efter modeller på hvor man kommer bedst ud af krisen med både medarbejdere og virksomhed i behold.
I en medlemsvirksomhed blev der oprettet 40 hjemmearbejdspladser på bare 2 dage, andre har indført forskellige former for arbejdsdeling og nedsættelse af arbejdstid med tilskud
– og alle arbejder på hvordan de får indpasset videomøder og anden elektronisk og netbaseret kommuikationsteknologi i hverdagen
Det er svært, men der arbejdes med rigtig mange gode ideer på at hvordan vi bedst kommer igennem krisen.
Alle tanker og ideer deles gerne med andre medlemmer !!!
Kranforeningen er et netværk hvor du kan få hjælp og ideer til hvordan du kommer igennem krisen, så kontakt nu bare en kollega i netværket – de vil gerne hjælpe.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores konsulent.
Med venlig hilsen
Fin Vandborg
Formand for Dansk Kran Forening.
Kommentarer (Ingen kommentarer )
Der endnu ingen kommentarer.