Liebherr i Ehingen skifter til klima-neutral HVO brændstof
23 nov

Liebherr i Ehingen skifter til klima-neutral HVO brændstof

  • Brugen af Hydro generede vegetabilske olier (HVO) som brændstof til køretøjer og maskiner er i bund og grund CO2-neutral 
  • Fleksibel brug af HVO i ren form eller tilsat fossil diesel til eksisterende intern forbrænding i motorer i Liebherr mobil- og bæltekraner over hele verden 
  • Årlig reduktion på op til 6500 tons drivhusgas ved at skifte til HVO på Liebherr’s fabrik i Ehingen 

Fra september 2021 vil Liebherr-Werk Ehingen GmbH udelukkende bruge rent HVO-brændstof til sine mobil- og bæltekraner. HVO-brændstoffer, der overholder standarden EN 15940 med en base på hydrerede vegetabilske olier og andre syntetiske brændstoffer fremstillet ved hjælp af vedvarende energier kan udgøre et værdifuldt bidrag til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Alle Liebherr motorer op til 560 KW effektklassen er godkendt til drift med HVO. 

Liebherr mobil- og bæltekraner – klar til indsats med HVO
Konverteringen fra fossil diesel til HVO-brændstof vil gælde under krantestproceduren og testkørslerne samt til den første tankning af kraner inden levering. I løbet af de sidste par måneder har Liebherr arbejdet på at klargøre hele sit sortiment af mobil- og bæltekraner til at bruge HVO. Til dette formål blev dieselmotorerne først kontrolleret, certificeret og godkendt af fabrikanterne. Kranerne har også gennemgået en omfattende test og forsøg med ren HVO af kunder og i virksomhedens egen Test afdeling.
Dr. Ulrich Hamme, administrerende direktør for design og udvikling hos Liebherr i Ehingen udtaler: “Hvis vi tager hele livscyklussen for en kran fra vugge til grav i betragtning, inklusive produktion af den, vil CO2-udledningen fra en femakslet kran, der bruger HVO, falde med 74 procent sammenlignet med en kran drevet af diesel. Dette blev vist i en undersøgelse og beregning udført af erhvervsrådgivningen Frontier Economics. Dette er et vigtigt skridt i reduktion af CO2-udledninger.” Den største reduktion i CO2-udledning er i driftsfasen – hvilket er særligt vigtigt for Liebherr kraner på grund af deres høje kvalitet og den deraf lange levetid. For at opnå den størst mulige CO2-reduktion skal kranen køre på HVO i levetiden. 

HVO er også et alternativt brændstof til den eksisterende maskinpark
HVO og syntetiske brændstoffer fremstillet ved hjælp af vedvarende energikilder er et interessant koncept for Liebherr, da de er velegnede til brug i eksisterende maskiner lige nu. Liebherr tillægger holdbarheden af sine produkter stor værdi. Alternative brændstoftyper såsom HVO gør det muligt at køre med ældre Liebherr maskiner med indvendige forbrændingsmotorer på en væsentligt klimaneutral måde. Til alle Liebherr motorer op til 560 KW effektklasse er de for eksempel godkendt til drift med HVO. I Europa, men også i Asien, Afrika eller Sydamerika fortsætter masser af maskiner med forbrændingsmotorer i brug i rigtig mange år og vil derfor også påvirke vores klima. Da HVO kan tilsættes fossil diesel i enhver fordeling og bruges sammen med konventionelle forbrændingsmotorer, kan de fleste af disse eksisterende maskiner over hele verden faktisk drives effektivt med HVO med det samme. CO2-besparelsen bliver reduceret tilsvarende med et lavere HVO-indhold i brændstofblandingen. 

En af udfordringerne er tilgængeligheden af alternative brændstoffer. “For at gøre HVO eller andre syntetiske brændstoffer attraktive for kranoperatører, skal de være tilgængelige i hele landet og i rigelige mængder på tankstationer, som det er tilfældet i dag med diesel. Det vil ikke være muligt fra den ene dag til den anden. Men Liebherr er i gang, og vi håber på, at det vil have en signaleffekt”, siger Hamme. 

Produktionsdirektør hos Liebherr-Werk Ehingen GmbH, Ulrich Heusel, fortsætter: “Tyskland har bl.a. syntetiske, paraffinbaserede brændstoffer, som endnu ikke overholder EN 15940 (XTL), i dets regler vedr. kvaliteten af brændstoffer. Derfor er HVO endnu ikke tilgængelig på tankstationerne. HVO er tilgængelig på offentlige tankstationer for vejkøretøjer i Finland, Sverige, Danmark, Norge, Holland og Belgien som tilsætningsstof til fossil diesel eller i ren form.” 

Reduktioner i CO2-emissioner ved at bruge HVO i køretøjer på fabrikken i Ehingen 

Liebherr har også analyseret alle sine transportkøretøjer på fabrikken i Ehingen. Resultatet viser at bilparken også kan køre med HVO med nogle få undtagelser. Liebherr planlægger derfor at skifte disse køretøjer til det klimaneutrale brændstof i den nærmeste fremtid. 

”Som resultat vil vi kunne spare 2,5 millioner liter fossil brændstof om året ved at skifte til HVO-brændstof. Det vil betyde en årlig reduktion på omkring 6500 tons CO2”, er hvordan Heusel beskriver det forventede resultat af aktionen på Liebherrs fabrik i Ehingen. 

Om Liebherr-Werk Ehingen GmbH 

Liebherr-Werk Ehingen GmbH er en førende producent af mobil- og bæltekraner. Deres udvalg af mobilkraner strækker sig fra 2-akslede 35 tons kraner til tunge kraner med en løftekapacitet på 1200 tons og et 9-akslet chassis. Deres gittermastkraner på mobil- eller bæltekranchassis leverer løftekapaciteter på op til 3000 tons. Med universelle bomsystemer og omfattende ekstraudstyr, kan de ses i aktion på byggepladser i hele verden. Fabrikken i Ehingen har en arbejdsstyrke på 3.600 ansatte. Omfattende, global service garanterer den høje tilgængelighed af Liebherr mobil- og bæltekraner. I 2020 havde Liebherr fabrikken i Ehingen en omsætning på 2 milliarder euro. 

Om Liebherr-koncernen 

Liebherr-gruppen er en familiedrevet teknologivirksomhed med et bredt diversificeret produktsortiment. Virksomheden er en af de største producenter af entreprenørmaskiner i verden, men leverer også teknisk avancerede, brugerfokuserede produkter og service i mange andre sektorer. Gruppen omfatter i øjeblikket mere end 140 virksomheder spredt på alle kontinenter i verden, har en arbejdsstyrke på omkring 48.000 og registrerede en samlet omsætning på mere end 10,3 milliarder euro i 2020. Siden den blev grundlagt i 1949 i Kirchdorf an der Iller i det sydlige Tyskland, har Liebherrs mål været at vinde kunder ved at levere løsninger af høj kvalitet og bidrage til teknologiske fremskridt.

 

Offentliggjort i: Medlemsnyhed

Kommentarer (Ingen kommentarer )

Der endnu ingen kommentarer.

Velkommen til Dansk Kran Forening @ Dansk Kran Forening © Alle rettigheder forbeholdes.2025

Powered by Templatation